Vognstrup Vogneserup |
Hovedbygningen er et fritliggende
enkelthus i to stokværk med hvælvet portgennemkørsel, grundmuret, med tøndehvælvet
granitklædt kælder. Den er opført 1559-1575 af Grete
Bryske. Materialet er mursten i krydsskifte
på en sokkel beklædt
med granitkvadre. Mellem første og andet stokværk har huset en rundbuefrise, der
står
som en udkragning over del nedre stokværk. Bygningen er stærkt
ombygget i senere tider.
|
Vognstrup |
||
1370-1400 |
Vognserup ligger i Kundby Sogn, Holbæk Kommune. Hovedgården er opstået i 1330 på grunden af en nedrevet landsby "Vagnstorp”. Den nævnes første gang 1370, da Jacob Nielsen Ravensberg skrev sig til gården. |
|
1400-1429 | Lensmand på Skjoldenæs Mikkel Rud sad på gården lige, før han døde 1401. Hans enke Anna Pedersdatter Jernskæg blev siddende på gården og skrev sig til den 1418. Ejere af familien Rud er blevet begravet i Kundby Kirke. |
|
1429-1450 | 1429 får sønnen Vilhelm Rud ved arvedelingen gården, Undertiden har gården flere ejere. 1437 skriver Otte Fos sig således til Vognserup. | |
1450-1490 | Vilhelm Rud efterfølges af sønnen Peder Rud (død før 1504). 1447 nævnes igen en anden ejer, nemlig Erik Jensen Dyre. | |
1490-1559 | Hans Rud (død 1545) er næste ejer. | |
1559-1575 | Sønnen, den sidste Rud, Peder Rud, en ven af kong Frederik II, døde i 1559, og efter hans død blev den nuværende hovedbygning bygget af hans enke Grete Bryske. Hun var en adelsdame fra Fyn, var streng og hård. Hun røvede sin egen broder Jørgen Bryske’s arvelod for at skaffe sig penge til byggeriet. Broderen sad efter sigende som fange i Vognserups kælder i 2 år. Grethe Bryske døde i 1587, men 1575 overedrog hun godset til Peder Ruds søstersøn. | |
1575-1613 | Peder Ruds søstersøn, lensmanden fra Holbæk, Anders Dresselbjerg fik altså Vognstrup. Ved hans død 1613 var han barnløs. | |
1613-1620 | Broderen landsdommer Vilhelm Dresselberg arvede godset. | |
1620-1662 | Gennem datteren Mette Dresselbjerg gik Vognstrup til ægtemanden Frederik Parsberg til Knabstrup og Bjergbygård. Han døde 1653, enken (hans 2. ægteskab) Sophie Kaas beholdt Vognstrup til 1662, da den gik videre til deres søn. Der er 1651 95 gårde i sognet. Vognstrup havde 25 af disse gårde under sig. | |
1662-1672 | Sønnen Jørgen Parsberg solgte gården 1672. | |
1672-1680 | Køber var Helle Rosenkrantz til Gavnø, enke efter Niels Trolle til Trolholm. Hun mageskiftede den 1681 for at få gods i Skåne, hvor hun havde sine øvrige besiddelser. | |
1680-1686 | Tage Thott var flygtet fra Skåne efter Skånske krig, så han ville gerne af med Eriksholm i Skåne. Mod til gengæld at få Vognstrup. | |
1686-1688 | Thott samlede gods omkring Gavnø, så han solgte Vognstrup efter nogle år. Køberen var assessor i kommercekollegiet Christian Simonsen, og prisen var 18.000 rdl. Han solgte godset to år efter. | |
1688-1721 | Ny ejer blev proviantskriver Jens Hellegaard. (1688: 78 tdr, hartkorn, 182 tdr. land dyrket). | |
1721-1740 | Efter Hellegaards død overtog sønnen Adam Levin Hellegaard (død 1740) gården 1721 for 43.000 rdl. Hans enke Charlotte West solgte 1742 Vognstrup. | |
1742-1747 | Køber var hendes søsterson Søren West Lindberg, som gav 40.000 rdl. cour. | |
1747-1750 | 1747 købte kancelliråd Jørgen Thomsen gården. | |
1750-1773 | 1750 erhvervede Severin Leopoldus Løvenskiold til Birkholm og Aggersvold godset. Han oprettede 1768 af Birkholm og Vognstrup et starnhus, der 1773 blev et baroni. Vognstrup havde derefter fælles besiddere med Løvenborg. | |
1773-1802 | Baron Michael Herman Løvenskiold. | |
1802-1831 | Baron Carl Severin Christian Herman Løvenskiold. | |
1831-1877 | Baron Herman Frederik Løvenskiold. | |
1877-1917 | Baron Carl Herman Frederik Vilhelm Løvenskiold. | |
1917-1923 | Den sidste lensbaron Carl Oscar Herman Leopoldus Løvenskiold blev privat ejer ved baroniets afløsning 1923. I den forbindelse afgaves 110 ha til udstykning, medens resten solgtes. | |
1923-1962 | Køber var den hidtidige forpagter, Simon Groth Teisen (død 1939), hvis enke Karen Groth Teisen drev den videre til sin død. Teisen var blevet forpagter i 1914. | |
1962-1984 | Sønnen Christian Groth Teisen var næste ejer. | |
1984- | Han efterfulgtes af Hans Christian Eberhard Groth Teisen. Vognserup Gods er på 363,5 hektar. |